
Iver Gram
Bliv Naturbeskytter
Dansk Ornitologisk Forening arbejder hver dag på at sikre, at danskerne også i fremtiden kan opleve et rigt og varieret fugleliv, men vi har brug for din hjælp! DOF indsamler midler til naturbeskyttelse fordi der er hårdt brug for at beskytte fuglene og forbedre deres levesteder. Med dit økonomiske bidrag kan vi styrke indsatsen og gøre et endnu bedre stykke arbejde for fuglene.
Projekt Ørn
DOF har besluttet at gøre en særlig indsats for ørnene. Derfor følger en gruppe frivillige ørnenes udbredelse gennem registreringer af reder og ynglesucces. Takket være DOFs ukuelige arbejde mod forgiftning og nedskydning af rovfugle lykkes det i dag flere havørne at etablere sig i Danmark.
Fuglereservater
Fugleværnsfonden modtager 15 % af naturbeskyttelsesbidraget. Fugleværnsfonden benytter de indsamlede midler til at opkøbe natur til fuglereservater i Danmark og sikre tiltag i den opkøbte natur til fordel for de vilde fugle, for eksempel med optimal naturpleje for specielt sårbare fuglearter. Fugleværnsfonden prøver derigennem at skabe gode fristeder for fuglene – fristeder som også er åbne for besøgende med fugletårne, observationsskjul, gangstier, informationstavler, borde, bænke, bålsteder og shelters. Fugleværnsfonden afholder hvert år mere end 100 gratis guidede ture i fuglereservaterne.
Tal, der taler
En del af vores medlemmer er aktive i naturen og medvirker til fugletællinger og registrering af fuglene. Vi overvåger og analyserer fugledata, så vi har dokumentation for fuglelivets status i Danmark. Tallene bruges både af myndigheder og af DOF selv som argumentation for fuglenes sag. Senest har DOF peget på, at næsten 3 millioner fugle er forsvundet fra det åbne land. En nyhed, som har vakt stor bekymring hos danskerne og skabt debat om hvordan vi bedst får sanglærkerne og viberne tilbage. Tal,der taler er derfor en vigtig brik i naturbeskyttelsesarbejdet.
ENKELTDONATIONER
Ønsker du at give en enkeltdonation, kan du gøre dette med MobilePay til 673526 eller en kontooverførsel til REG: 8401 konto: 1043118.
Ønsker du at få fradrag for dit bidrag, skal du skrive dit CPR-nummer i beskedfeltet (gælder både MobilePay og kontooverførsler).
Mange tak for støtten.
.